Read Danske Bibel 1871/1907 Salmernes Bog 69 Bible Online

Salmernes Bog 69 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Salmernes Bog 69

¹Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.

²Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

³Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.

⁴Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

⁵Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.

⁶Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.

⁷Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

⁸Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.

⁹Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.

¹⁰Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

¹¹Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.

¹²Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

¹³De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

¹⁴Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!

¹⁵Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

¹⁶Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig!

¹⁷Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!

¹⁸Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!

¹⁹Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!

²⁰Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.

²¹Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.

²²Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

²³Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.

²⁴Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!

²⁵Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!

²⁶Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.

²⁷Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.

²⁸Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!

²⁹Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

³⁰Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.

³¹Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

³²Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.

³³De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

³⁴Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

³⁵Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

³⁶Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det.

³⁷Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.