Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 1 Bible Online

Ordsprogenes Bog 1 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 1

¹Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,

²for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;

³for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;

⁴for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.

⁵Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;

⁶for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.

⁷Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

⁸Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

⁹thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

¹⁰Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!

¹¹Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;

¹²vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen;

¹³vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;

¹⁴du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:

¹⁵Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;

¹⁶thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;

¹⁷thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;

¹⁸og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.

¹⁹Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.

²⁰Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;

²¹paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:

²²Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?

²³Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.

²⁴Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;

²⁵og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:

²⁶Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;

²⁷naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:

²⁸Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.

²⁹Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

³⁰fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:

³¹Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.

³²Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.

³³Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.