Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 11 Bible Online

Ordsprogenes Bog 11 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 11

¹Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

²Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

³De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.

⁴Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.

⁵Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.

⁶De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.

⁷Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.

⁸Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.

⁹Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

¹⁰En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.

¹¹Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.

¹²Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.

¹³Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

¹⁴Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

¹⁵Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.

¹⁶En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

¹⁷Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

¹⁸Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.

¹⁹Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.

²⁰De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.

²¹Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.

²²Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.

²³De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.

²⁴Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.

²⁵En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

²⁶Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.

²⁷Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.

²⁸Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.

²⁹Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.

³⁰Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.

³¹Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?