Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 14 Bible Online

Ordsprogenes Bog 14 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 14

¹Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

²Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

³I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

⁴Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

⁵Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

⁶Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

⁷Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

⁸Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

⁹Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

¹⁰Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

¹¹De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

¹²Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

¹³Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

¹⁴Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

¹⁵Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

¹⁶Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

¹⁷Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

¹⁸De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

¹⁹De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

²⁰Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

²¹Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

²²Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

²³I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

²⁴De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

²⁵Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

²⁶I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

²⁷Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

²⁸At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

²⁹Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

³⁰Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

³¹Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

³²Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

³³I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

³⁴Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

³⁵Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.