Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 15 Bible Online

Ordsprogenes Bog 15 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 15

¹Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

²De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.

³Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.

⁴Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.

⁵Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.

⁶I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.

⁷De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.

⁸De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.

⁹De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:

¹⁰Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.

¹¹Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.

¹²En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.

¹³Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

¹⁴Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

¹⁵Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.

¹⁶Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.

¹⁷Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

¹⁸En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.

¹⁹Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.

²⁰En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

²¹Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

²²Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.

²³Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!

²⁴Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil.

²⁵Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.

²⁶Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.

²⁷Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.

²⁸Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

²⁹Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.

³⁰Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.

³¹Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.

³²Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.

³³Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.