Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 19 Bible Online

Ordsprogenes Bog 19 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 19

¹Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

²Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

³Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

⁴Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

⁵Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

⁶Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

⁷Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

⁸Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

⁹Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

¹⁰Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

¹¹Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

¹²Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

¹³En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

¹⁴Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

¹⁵Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

¹⁶Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

¹⁷Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

¹⁸Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

¹⁹Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

²⁰Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

²¹Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

²²Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

²³At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

²⁴Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

²⁵Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

²⁶Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

²⁷Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

²⁸Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

²⁹Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.