Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 23 Bible Online

Ordsprogenes Bog 23 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 23

¹Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,

²og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.

³Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.

⁴Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!

⁵Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.

⁶Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!

⁷Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.

⁸Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.

⁹Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

¹⁰Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!

¹¹Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.

¹²Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!

¹³Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.

¹⁴Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.

¹⁵Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,

¹⁶og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.

¹⁷Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!

¹⁸Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.

¹⁹Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.

²⁰Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.

²¹Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.

²²Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

²³Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.

²⁴Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.

²⁵Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

²⁶Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.

²⁷Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.

²⁸Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.

²⁹Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?

³⁰De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.

³¹Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.

³²Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;

³³dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;

³⁴og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:

³⁵„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den[6] endnu engang.‟