Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 24 Bible Online

Ordsprogenes Bog 24 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 24

¹Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!

²Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.

³Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;

⁴og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

⁵En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.

⁶Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

⁷Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.

⁸Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.

⁹Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.

¹⁰Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.

¹¹Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!

¹²Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?

¹³Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;

¹⁴lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.

¹⁵Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!

¹⁶Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.

¹⁷Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;

¹⁸at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.

¹⁹Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!

²⁰Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

²¹Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!

²²Thi Ulykke fra dem[7] kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?

²³Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.

²⁴Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.

²⁵Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.

²⁶Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.

²⁷Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!

²⁸Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?

²⁹Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.

³⁰Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,

³¹og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.

³²Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:

³³At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,

³⁴saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.