Read Danske Bibel 1871/1907 Ordsprogenes Bog 8 Bible Online

Ordsprogenes Bog 8 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Ordsprogenes Bog 8

¹Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

²Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

³ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

⁴Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

⁵I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

⁶Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

⁷Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

⁸I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

⁹De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

¹⁰Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

¹¹Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

¹²Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

¹³Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

¹⁴Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

¹⁵Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

¹⁶Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

¹⁷Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

¹⁸Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

¹⁹Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

²⁰Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

²¹til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

²²Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

²³Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

²⁴Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

²⁵Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

²⁶Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

²⁷Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

²⁸der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

²⁹der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

³⁰Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

³¹jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

³²Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

³³Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

³⁴Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

³⁵Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

³⁶Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.