Read Danske Bibel 1871/1907 Amosʼ Bog 5 Bible Online

Amosʼ Bog 5 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Amosʼ Bog 5

¹Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!

²Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.

³Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus.

⁴Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.

⁵Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet.

⁶Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel.

⁷De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden!

⁸Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn —

⁹han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!

¹⁰De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.

¹¹Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.

¹²Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.

¹³Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.

¹⁴Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.

¹⁵Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.

¹⁶Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.

¹⁷Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.

¹⁸Ve dem, som begære Herrens Dag! hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys;

¹⁹ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.

²⁰Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys? og bælgmørk uden Skin paa den?

²¹Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.

²²Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.

²³Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.

²⁴Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.

²⁵Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!

²⁶Men I have baaret eders Konges[1] Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.

²⁷Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.