Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 13 Bible Online

Mattæusevangeliet 13 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 13

¹Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

²Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.

³Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.

⁴Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.

⁵Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

⁶Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

⁷Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.

⁸Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

⁹Den, som har Øren, han høre!“

¹⁰Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?“

¹¹Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

¹²Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

¹³Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.

¹⁴Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.

¹⁵Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.

¹⁶Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.

¹⁷Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

¹⁸Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!

¹⁹Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.

²⁰Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.

²¹Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.

²²Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

²³Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.“

²⁴En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.

²⁵Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

²⁶Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.

²⁷Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?

²⁸Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?

²⁹Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

³⁰Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!“

³¹En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.

³²Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.“

³³En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.“

³⁴Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

³⁵for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.“

³⁶Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!“

³⁷Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,

³⁸og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

³⁹og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

⁴⁰Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende.

⁴¹Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

⁴²og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

⁴³Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!

⁴⁴Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

⁴⁵Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

⁴⁶og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

⁴⁷Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

⁴⁸Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.

⁴⁹Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige

⁵⁰og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

⁵¹Have I forstaaet alt dette?“ De sige til ham: „Ja.“

⁵²Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.“

⁵³Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

⁵⁴Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

⁵⁵Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

⁵⁶Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?“

⁵⁷Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.“

⁵⁸Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.