Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 14 Bible Online

Mattæusevangeliet 14 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 14

¹Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

²Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.“

³Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

⁴Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.“

⁵Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁶Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁷Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁸Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!“

⁹Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

¹⁰Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹¹Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹²Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹³Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹⁴Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁵Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.“

¹⁶Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!“

¹⁷Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.“

¹⁸Men han sagde: „Henter mig dem hid!“

¹⁹Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

²⁰Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.

²¹Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²²Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.

²³Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²⁴Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁵Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.

²⁶Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse;“ og de skrege af Frygt.

²⁷Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!“

²⁸Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!“

²⁹Men han sagde: „Kom!“ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.

³⁰Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!“

³¹Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?“

³²Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³³Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.“

³⁴Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁵Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁶Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.