Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 15 Bible Online

Mattæusevangeliet 15 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 15

¹Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

²„Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.“

³Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

⁴Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;“ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“

⁵Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,“ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.“

⁶Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

⁷I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

⁸„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁹Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.“

¹⁰Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!

¹¹Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.“

¹²Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?“

¹³Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

¹⁴Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.“

¹⁵Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!“

¹⁶Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?

¹⁷Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

¹⁸Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

¹⁹Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.

²⁰Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.“

²¹Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

²²Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.“

²³Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.“

²⁴Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.“

²⁵Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!“

²⁶Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.“

²⁷Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.“

²⁸Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!“ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.

²⁹Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.

³⁰Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

³¹saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.

³²Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.“

³³Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?“

³⁴Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?“ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.“

³⁵Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden

³⁶og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

³⁷Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

³⁸Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁹Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.