Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 21 Bible Online

Mattæusevangeliet 21 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 21

¹Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:

²„Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!

³Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.“

⁴Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:

⁵„Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.“

⁶Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;

⁷og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.

⁸Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.

⁹Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!“

¹⁰Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?“

¹¹Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.“

¹²Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹³Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.“

¹⁴Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

¹⁵Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!“ bleve de vrede og sagde til ham:

¹⁶„Hører du, hvad disse sige?“ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?“

¹⁷Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.

¹⁸Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.

¹⁹Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!“ Og Figentræet visnede straks.

²⁰Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?“

²¹Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.

²²Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.“

²³Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?“

²⁴Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁵Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?“ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?

²⁶Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.“

²⁷Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.“ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁸Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!

²⁹Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

³⁰Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.

³¹Hvem af de to gjorde Faderens Villie?“ De sige: „Den første.“ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.

³²Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.

³³Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.

³⁴Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.

³⁵Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.

³⁶Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

³⁷Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.

³⁸Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!

³⁹Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.

⁴⁰Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?“

⁴¹De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.“

⁴²Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.

⁴³Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.

⁴⁴Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.“

⁴⁵Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.

⁴⁶Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.