Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 26 Bible Online

Mattæusevangeliet 26 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 26

¹Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

²„I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.“

³Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.

⁴Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.

⁵Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.“

⁶Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,

⁷kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.

⁸Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?

⁹Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.“

¹⁰Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

¹¹Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

¹²Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

¹³Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.“

¹⁴Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

¹⁵og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?“ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.[23]

¹⁶Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

¹⁷Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?“

¹⁸Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.“

¹⁹Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.

²⁰Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

²¹Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.“

²²Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?“

²³Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.

²⁴Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.“

²⁵Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?“ Han siger til ham: „Du har sagt det.“

²⁶Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.“

²⁷Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;

²⁸thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

²⁹Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.“

³⁰Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

³¹Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

³²Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.“

³³Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.“

³⁴Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“

³⁵Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.“ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.

³⁶Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.“

³⁷Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

³⁸Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!“

³⁹Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.“

⁴⁰Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

⁴¹Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“

⁴²Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!“

⁴³Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

⁴⁴Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

⁴⁵Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.

⁴⁶Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.“

⁴⁷Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

⁴⁸Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!“

⁴⁹Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!“ og kyssede ham.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?“ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

⁵¹Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

⁵²Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

⁵³Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

⁵⁴Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?“

⁵⁵I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

⁵⁶Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.“ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

⁵⁷Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

⁵⁸Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.

⁵⁹Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

⁶⁰Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:

⁶¹„Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.“

⁶²Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?“

⁶³Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.“

⁶⁴Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.“

⁶⁵Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.

⁶⁶Hvad tykkes eder?“ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.“

⁶⁷Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden

⁶⁸og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?“

⁶⁹Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.“

⁷⁰Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.“

⁷¹Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.“

⁷²Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.“

⁷³Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.“

⁷⁴Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.“ Og straks galede Hanen.

⁷⁵Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.