Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 27 Bible Online

Mattæusevangeliet 27 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 27

¹Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.

²Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

³Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

⁴„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.“ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.“

⁵Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

⁶Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.“

⁷Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

⁸Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

⁹Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

¹⁰og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.“

¹¹Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?“ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.“

¹²Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

¹³Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?“

¹⁴Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.

¹⁵Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

¹⁶Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

¹⁷Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?“

¹⁸Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

¹⁹Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.“

²⁰Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.

²¹Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?“ Men de sagde: „Barabbas.“

²²Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?“ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!“

²³Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?“ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!“

²⁴Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!“

²⁵Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!“

²⁶Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

²⁷Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

²⁸Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

²⁹Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!“

³⁰Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.

³¹Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

³²Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

³³Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted“,

³⁴gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

³⁵Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.“][24]

³⁶Og de sade der og holdt Vagt over ham.

³⁷Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.“

³⁸Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.

³⁹Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:

⁴⁰„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!“

⁴¹Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

⁴²„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.

⁴³Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.“

⁴⁴Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

⁴⁵Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

⁴⁶Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?“ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?“

⁴⁷Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.“

⁴⁸Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.

⁴⁹Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.“

⁵⁰Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.

⁵¹Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

⁵²og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,

⁵³og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

⁵⁴Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.“

⁵⁵Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

⁵⁶Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

⁵⁷Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.

⁵⁸Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.

⁵⁹Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde

⁶⁰og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

⁶¹Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

⁶²Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

⁶³og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.

⁶⁴Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.“

⁶⁵Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!“

⁶⁶Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.