Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 5 Bible Online

Mattæusevangeliet 5 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 5

¹Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,

²og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

³„Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.

⁴Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

⁵Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

⁶Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

⁷Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.

⁸Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

⁹Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

¹⁰Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

¹¹Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.

¹²Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

¹³I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.

¹⁴I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

¹⁵Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.

¹⁶Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

¹⁷Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.

¹⁸Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.

¹⁹Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.

²⁰Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

²¹I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.

²²Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag,[1] skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka![2] skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare![3] skal være skyldig til Helvedes Ild.

²³Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,

²⁴saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!

²⁵Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

²⁶Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.[4]

²⁷I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.

²⁸Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.

²⁹Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.

³⁰Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

³¹Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

³²Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

³³I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

³⁴Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,

³⁵ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

³⁶Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort.

³⁷Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

³⁸I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.

³⁹Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!

⁴⁰Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!

⁴¹Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham!

⁴²Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.

⁴³I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.

⁴⁴Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

⁴⁵for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

⁴⁶Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme?

⁴⁷Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme?

⁴⁸Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.