Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 6 Bible Online

Mattæusevangeliet 6 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 6

¹Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.

²Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.

³Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,

⁴for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

⁵Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.

⁶Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

⁷Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord[5] som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.

⁸Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.

⁹Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

¹⁰komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;

¹¹giv os i Dag vort daglige Brød;

¹²og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade[6] vore Skyldnere;

¹³og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.][7]

¹⁴Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;

¹⁵men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

¹⁶Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.

¹⁷Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,

¹⁸for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

¹⁹Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

²⁰men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

²¹Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.

²²Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;

²³men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

²⁴Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.[8]

²⁵Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

²⁶Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

²⁷Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

²⁸Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;

²⁹men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

³⁰Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

³¹Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

³²— efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.

³³Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

³⁴Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.