Read Danske Bibel 1871/1907 Mattæusevangeliet 9 Bible Online

Mattæusevangeliet 9 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Mattæusevangeliet 9

¹Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

²Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.“

³Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.“

⁴Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

⁵Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa?

⁶Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,“ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!“

⁷Og han stod op og gik bort til sit Hus.

⁸Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.

⁹Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!“ Og han stod op og fulgte ham.

¹⁰Og det skete, da han sad[9] til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

¹¹Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?“

¹²Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

¹³Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.“

¹⁴Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?“

¹⁵Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

¹⁶Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

¹⁷Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.“

¹⁸Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.“

¹⁹Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

²⁰Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

²¹thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.“

²²Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.“ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

²³Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

²⁴„Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.“ Og de lo ad ham.

²⁵Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op.

²⁶Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

²⁷Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!“

²⁸Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?“ De sige til ham: „Ja, Herre!“

²⁹Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!“

³⁰Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.“

³¹Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

³²Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

³³Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.“

³⁴Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.“

³⁵Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

³⁶Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.

³⁷Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;

³⁸beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.“