Read Danske Bibel 1871/1907 Lukasevangeliet 2 Bible Online

Lukasevangeliet 2 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Lukasevangeliet 2

¹Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

²(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)

³Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.

⁴Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,

⁵for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

⁶Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.

⁷Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

⁸Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

⁹Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.

¹⁰Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.

¹¹Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.

¹²Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.“

¹³Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

¹⁴„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!“

¹⁵Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.“

¹⁶Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.

¹⁷Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.

¹⁸Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.

¹⁹Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.

²⁰Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.

²¹Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

²²Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

²³som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,

²⁴og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

²⁵Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.

²⁶Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.

²⁷Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,

²⁸da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:

²⁹„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.

³⁰Thi mine Øjne have set din Frelse,

³¹som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,

³²et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.“

³³Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,

³⁵(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.“

³⁶Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand

³⁷og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.

³⁸Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

³⁹Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.

⁴⁰Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

⁴¹Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.

⁴²Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane

⁴³og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.

⁴⁴Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.

⁴⁵Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

⁴⁶Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.

⁴⁷Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.

⁴⁸Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.“

⁴⁹Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?“

⁵⁰Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

⁵¹Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

⁵²Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.