Read Danske Bibel 1871/1907 Lukasevangeliet 23 Bible Online

Lukasevangeliet 23 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Lukasevangeliet 23

¹Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.

²Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.“

³Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?“ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.“

⁴Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.“

⁵Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.“

⁶Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.

⁷Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.

⁸Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.

⁹Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.

¹⁰Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.

¹¹Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

¹²Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.

¹³Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket

¹⁴og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,

¹⁵og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.

¹⁶Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.“

¹⁷[Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.][18]

¹⁸Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!“

¹⁹Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.

²⁰Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.

²¹Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!“

²²Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.“

²³Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.

²⁴Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;

²⁵og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

²⁶Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

²⁷Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!

²⁹Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

³⁰Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!

³¹Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?“

³²Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

³³Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal“, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.

³⁴Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.“ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

³⁵Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.“

³⁶Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:

³⁷„Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!“

³⁸Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]:[19] „Denne er Jødernes Konge.“

³⁹Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!“

⁴⁰Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?

⁴¹Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.“

⁴²Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!“

⁴³Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.“

⁴⁴Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

⁴⁵idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

⁴⁶Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;“ og da han havde sagt det, udaandede han.

⁴⁷Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.“

⁴⁸Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁹Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.

⁵⁰Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,

⁵¹han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;

⁵²han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

⁵³Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.

⁵⁴Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.

⁵⁵Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

⁵⁶Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.