Read Danske Bibel 1871/1907 Lukasevangeliet 4 Bible Online

Lukasevangeliet 4 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Lukasevangeliet 4

¹Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen

²i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.

³Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.“

⁴Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.“

⁵Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.

⁶Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres[2] Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.

⁷Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.“

⁸Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“

⁹Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;

¹⁰thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,

¹¹og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.“

¹²Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.“

¹³Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.

¹⁴Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.

¹⁵Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.

¹⁶Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.

¹⁷Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:

¹⁸„Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,

¹⁹for at forkynde et Herrens Naadeaar.“

²⁰Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.

²¹Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.“

²²Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?“

²³Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.“

²⁴Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.

²⁵Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;

²⁶og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.

²⁷Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.“

²⁸Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.

²⁹Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.

³⁰Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

³¹Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.

³²Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.

³³Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:

³⁴„Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.“

³⁵Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!“ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.

³⁶Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?“

³⁷Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

³⁸Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.

³⁹Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.

⁴⁰Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.

⁴¹Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;“ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.

⁴²Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.

⁴³Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.“

⁴⁴Og han prædikede i Galilæas Synagoger.