Read Danske Bibel 1871/1907 Johannesevangeliet 12 Bible Online

Johannesevangeliet 12 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Johannesevangeliet 12

¹Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.

²Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.

³Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.

⁴Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:

⁵„Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer[12] og given til fattige?“

⁶Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.

⁷Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!

⁸De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.“

⁹En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.

¹⁰Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;

¹¹thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.

¹²Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

¹³toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!“

¹⁴Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:

¹⁵„Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.“

¹⁶Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

¹⁷Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.

¹⁸Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

¹⁹Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.“

²⁰Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.

²¹Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.“

²²Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.

²³Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.

²⁵Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

²⁶Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

²⁷Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

²⁸Fader, herliggør dit Navn!“ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.“

²⁹Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.“

³⁰Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.

³¹Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,

³²og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.“

³³Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.

³⁴Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?“

³⁵Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.

³⁶Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!“ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

³⁷Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,

³⁸for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?“

³⁹Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:

⁴⁰„Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.“

⁴¹Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.

⁴²Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;

⁴³thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.

⁴⁴Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,

⁴⁵og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.

⁴⁶Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.

⁴⁷Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

⁴⁸Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.

⁴⁹Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

⁵⁰Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altsaa, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.“