Read Danske Bibel 1871/1907 Johannesevangeliet 3 Bible Online

Johannesevangeliet 3 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Johannesevangeliet 3

¹Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Raadsherre iblandt Jøderne.

²Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: „Rabbi! vi vide, at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.“

³Jesus svarede og sagde til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige.“

⁴Nikodemus siger til ham: „Hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?“

⁵Jesus svarede: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.

⁶Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.

⁷Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paany.

⁸Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.“

⁹Nikodemus svarede og sagde til ham: „Hvorledes kan dette ske?“

¹⁰Jesus svarede og sagde til ham: „Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?

¹¹Sandelig, sandelig, siger jeg dig, vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.

¹²Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?

¹³Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.

¹⁴Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,

¹⁵for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.

¹⁶Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

¹⁷Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.

¹⁸Den, som tror paa ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns Navn.

¹⁹Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.

²⁰Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

²¹Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.“

²²Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.

²³Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.

²⁴Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.

²⁵Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.

²⁶Og de kom til Johannes og sagde til ham: „Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.“

²⁷Johannes svarede og sagde: „Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.

²⁸I ere selv mine Vidner paa, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.

²⁹Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som staar og hører paa ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Saa er da denne min Glæde bleven fuldkommen.

³⁰Han bør vokse, men jeg forringes.

³¹Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.

³²Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.

³³Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.

³⁴Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Aanden efter Maal.

³⁵Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.

³⁶Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.“