Read Danske Bibel 1871/1907 Johannesevangeliet 7 Bible Online

Johannesevangeliet 7 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Johannesevangeliet 7

¹Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

²Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

³Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

⁴Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!“

⁵Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.

⁶Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.

⁷Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

⁸Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.“

⁹Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

¹⁰Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.

¹¹Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?“

¹²Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;“ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.“

¹³Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

¹⁴Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

¹⁵Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?“

¹⁶Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

¹⁷Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁸Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

¹⁹Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?“

²⁰Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?“

²¹Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

²²Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.

²³Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?

²⁴Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!“

²⁵Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?

²⁶Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

²⁷Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.“

²⁸Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

²⁹Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.“

³⁰De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

³¹Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?“

³²Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

³³Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.

³⁴I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.“

³⁵Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

³⁶Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?“

³⁷Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

³⁸Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.“

³⁹Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

⁴⁰Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.“

⁴¹Andre sagde: „Dette er Kristus;“ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

⁴²Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?“

⁴³Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.

⁴⁴Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.

⁴⁵Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?“

⁴⁶Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.“

⁴⁷Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?

⁴⁸Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?

⁴⁹Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.“

⁵⁰Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

⁵¹„Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?“

⁵²De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.“

⁵³[Og de gik hver til sit Hus.]