Read Danske Bibel 1871/1907 Apostlenes Gerninger 8 Bible Online

Apostlenes Gerninger 8 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Apostlenes Gerninger 8

¹Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

²Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

³Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

⁴Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

⁵Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

⁶Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.

⁷Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.

⁸Og der blev en stor Glæde i denne By.

⁹Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

¹⁰Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.“

¹¹Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

¹²Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

¹³Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

¹⁴Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

¹⁵og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;

¹⁶thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

¹⁷Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.

¹⁸Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

¹⁹„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.“

²⁰Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

²¹Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

²²Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.

²³Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.“

²⁴Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.“

²⁵Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

²⁶Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.“

²⁷Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

²⁸Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.

²⁹Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!“

³⁰Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?“

³¹Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?“ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.

³³I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?“

³⁴Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?“

³⁵Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

³⁶Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?“

³⁷[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.“ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.“][9]

³⁸Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.

³⁹Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

⁴⁰Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.