Read Danske Bibel 1871/1907 Romerbrevet 2 Bible Online

Romerbrevet 2 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Romerbrevet 2

¹Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

²Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.

³Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?

⁴Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

⁵Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,

⁶han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:

⁷dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;

⁸men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

⁹Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;

¹⁰men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!

¹¹Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.

¹²Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

¹³thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —

¹⁴thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;

¹⁵de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —

¹⁶paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.

¹⁷Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud

¹⁸og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,

¹⁹og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,

²⁰uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —

²¹du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!

²²Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!

²³Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!

²⁴Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne“, som der er skrevet.

²⁵Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.

²⁶Dersom nu Forhuden[3] holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?

²⁷Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

²⁸Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;

²⁹men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.