Read Danske Bibel 1871/1907 1. Korinterbrev 15 Bible Online

1. Korinterbrev 15 - Danske Bibel 1871/1907 bible

1. Korinterbrev 15

¹Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,

²ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.

³Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;

⁴og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

⁵og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

⁶derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;

⁷derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

⁸men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;

⁹thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹⁰Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

¹¹Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.

¹²Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

¹³Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

¹⁴Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.

¹⁵Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.

¹⁶Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

¹⁷Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;

¹⁸da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

¹⁹Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

²⁰Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

²¹Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²²Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.

²³Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

²⁴Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

²⁵Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

²⁷Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder“. Men naar han[15] siger: „Alt er underlagt“ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —

²⁸naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

²⁹Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

³⁰Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?

³¹Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

³²Hvis jeg som et almindeligt Menneske[16] har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.“

³³Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

³⁴Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

³⁵Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?“

³⁶Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

³⁷Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

³⁸Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

³⁹Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.

⁴⁰Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴¹Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

⁴²Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

⁴³det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

⁴⁴der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.

⁴⁵Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;“ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.

⁴⁶Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

⁴⁸Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.

⁴⁹Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

⁵¹Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,

⁵²i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

⁵³Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

⁵⁴Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.“

⁵⁵„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?“

⁵⁶Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁷Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.