Read Danske Bibel 1871/1907 Efeserbrevet 4 Bible Online

Efeserbrevet 4 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Efeserbrevet 4

¹Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

²med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

³og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

⁴eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;

⁵een Herre, een Tro, een Daab,

⁶een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

⁷Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.

⁸Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.“

⁹Men dette: „Han opfor,“ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.

¹⁰Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

¹¹Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

¹²til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

¹³indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

¹⁴for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

¹⁵men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

¹⁶ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

¹⁷Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

¹⁸formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

¹⁹de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

²⁰Men I have ikke saaledes lært Kristus,

²¹om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,

²²at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

²³men fornyes i eders Sinds Aand

²⁴og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

²⁵Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

²⁶Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

²⁷giver ikke heller Djævelen Rum!

²⁸Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

²⁹Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

³⁰og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

³¹Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

³²Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.