Read Det Danske Bibel 1 Mosebog 8 Bible Online

1 Mosebog 8 - Det Danske Bibel bible

1 Mosebog 8

¹Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

²Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

³og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

⁴På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

⁵og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

⁶Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

⁷og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

⁸Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

⁹men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

¹⁰Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

¹¹ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

¹²Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

¹³I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

¹⁴På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

¹⁵Da sagde Gud til Noa:

¹⁶"Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

¹⁷og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

¹⁸Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

¹⁹og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

²⁰Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

²¹Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

²²Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"