Read Det Danske Bibel Job 21 Bible Online

Job 21 - Det Danske Bibel bible

Job 21

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

³Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

⁴Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?

⁵Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

⁶Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:

⁷De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

⁸Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

⁹deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

¹⁰ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

¹¹de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

¹²de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

¹³de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

¹⁴skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

¹⁵Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

¹⁶Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

¹⁷Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

¹⁸så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

¹⁹Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

²⁰lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

²¹Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

²²Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

²³En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

²⁴hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

²⁵med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

²⁶de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

²⁷Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

²⁸når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

²⁹Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

³⁰Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.

³¹Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

³²Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

³³i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

³⁴Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!