Read Det Danske Bibel Job 30 Bible Online

Job 30 - Det Danske Bibel bible

Job 30

¹Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

²Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

³tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

⁴og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

⁵Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

⁶De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

⁷De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

⁸en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

⁹Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

¹⁰de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

¹¹Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

¹²Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

¹³min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

¹⁴de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

¹⁵Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

¹⁶Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

¹⁷Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

¹⁸Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

¹⁹Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

²⁰Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

²¹grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

²²Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

²³thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

²⁴Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

²⁵Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

²⁶Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

²⁷ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

²⁸trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

²⁹Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

³⁰Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

³¹min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!