Read Det Danske Bibel Job 31 Bible Online

Job 31 - Det Danske Bibel bible

Job 31

¹Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

²hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

³Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

⁴Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

⁵Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

⁶på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

⁷er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

⁸da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

⁹Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

¹⁰så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

¹¹Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

¹²ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

¹³Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

¹⁴hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

¹⁵Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

¹⁶Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

¹⁷var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

¹⁸nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

¹⁹Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

²⁰visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

²¹Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

²²så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

²³Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

²⁴Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

²⁵var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

²⁶så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

²⁷og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

²⁸også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

²⁹Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

³⁰nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

³¹Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

³²nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

³³Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

³⁴af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

³⁵Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

³⁶Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

³⁷svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

³⁸Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

³⁹har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

⁴⁰så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.