Read Det Danske Bibel Job 36 Bible Online

Job 36 - Det Danske Bibel bible

Job 36

¹Og videre sagde Elihu:

²Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

³Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

⁴thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

⁵Se, Gud forkaster det stive Sind,

⁶den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,

⁷fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.

⁸Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,

⁹så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

¹⁰åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

¹¹Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.

¹²Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.

¹³Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;

¹⁴i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

¹⁵Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.

¹⁶Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

¹⁷Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

¹⁸Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

¹⁹Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

²⁰Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

²¹var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

²²Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

²³Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"

²⁴Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

²⁵Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

²⁶Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

²⁷Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

²⁸og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.

²⁹Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

³⁰Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;

³¹Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

³²han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;

³³hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.