Read Det Danske Bibel Job 9 Bible Online

Job 9 - Det Danske Bibel bible

Job 9

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

³Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

⁴Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

⁵Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

⁶ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

⁷han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

⁸han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

⁹han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

¹⁰han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

¹¹Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

¹²røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

¹³Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

¹⁴hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

¹⁵Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

¹⁶Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

¹⁷han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

¹⁸ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

¹⁹Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

²⁰Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

²¹Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

²²Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

²³Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

²⁴Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

²⁵Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

²⁶gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

²⁷Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

²⁸må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

²⁹Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

³⁰Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

³¹du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

³²Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

³³vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

³⁴Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

³⁵da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!