Read Det Danske Bibel Salme 104 Bible Online

Salme 104 - Det Danske Bibel bible

Salme 104

¹Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

²hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

³du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

⁴Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

⁵Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

⁶Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

⁷For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

⁸for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

⁹du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

¹⁰Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

¹¹de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

¹²over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

¹³Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

¹⁴du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

¹⁵og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

¹⁶HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

¹⁷hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

¹⁸Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

¹⁹Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

²⁰du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

²¹de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

²²De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

²³Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

²⁴Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

²⁵Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

²⁶Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

²⁷De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

²⁸du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

²⁹Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

³⁰du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

³¹HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

³²Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

³³Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

³⁴Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

³⁵Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!