Read Det Danske Bibel Salme 106 Bible Online

Salme 106 - Det Danske Bibel bible

Salme 106

¹Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

²Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

³Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

⁴Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

⁵at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

⁶Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

⁷Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

⁸Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

⁹han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

¹⁰han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

¹¹Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

¹²da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

¹³Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

¹⁴de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

¹⁵så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

¹⁶De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

¹⁷Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

¹⁸Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

¹⁹De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

²⁰de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

²¹de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

²²Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

²³Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

²⁴De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

²⁵men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

²⁶da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

²⁷splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

²⁸De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

²⁹de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

³⁰Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

³¹og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

³²De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

³³thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

³⁴De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

³⁵med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

³⁶deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

³⁷til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

³⁸de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

³⁹de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

⁴⁰Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

⁴¹han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

⁴²deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

⁴³Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

⁴⁴dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

⁴⁵han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

⁴⁶han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

⁴⁷Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

⁴⁸Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!