Read Det Danske Bibel Salme 107 Bible Online

Salme 107 - Det Danske Bibel bible

Salme 107

¹Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

²Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

³og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

⁴I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

⁵de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

⁶men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

⁷og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

⁸Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

⁹Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

¹⁰De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

¹¹fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

¹²Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

¹³men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

¹⁴førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

¹⁵Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

¹⁶Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

¹⁷De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

¹⁸de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

¹⁹men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁰sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

²¹Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

²²og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

²³De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

²⁴blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

²⁵han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

²⁶mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

²⁷de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

²⁸men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁹skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

³⁰og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

³¹Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

³²ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

³³Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

³⁴til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

³⁵Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

³⁶der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

³⁷tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

³⁸Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

³⁹De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

⁴⁰han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

⁴¹Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

⁴²de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

⁴³Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!