Read Det Danske Bibel Salme 119 Bible Online

Salme 119 - Det Danske Bibel bible

Salme 119

¹Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

²Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

³de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

⁴Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

⁵O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

⁶Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

⁷Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

⁸Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

⁹Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

¹⁰Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

¹¹Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

¹²Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

¹³Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

¹⁴Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

¹⁵Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

¹⁶I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

¹⁷Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

¹⁸Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

¹⁹Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

²⁰Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

²¹Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

²²Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

²³Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

²⁴Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

²⁵I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

²⁶Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

²⁷Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

²⁸Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

²⁹Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

³⁰Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

³¹Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

³²Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

³³Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

³⁴Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

³⁵Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

³⁶Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

³⁷Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

³⁸Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

³⁹Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

⁴⁰Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

⁴¹Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

⁴²så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

⁴³Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

⁴⁴Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

⁴⁵jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

⁴⁶Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

⁴⁷jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

⁴⁸jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

⁴⁹Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

⁵⁰Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

⁵¹De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

⁵²Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

⁵³Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

⁵⁴Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

⁵⁵Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

⁵⁶Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

⁵⁷Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

⁵⁸Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

⁵⁹Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

⁶⁰Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

⁶¹De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

⁶²Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

⁶³Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

⁶⁴Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁵Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

⁶⁶Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

⁶⁷For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

⁶⁸God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁹De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

⁷⁰Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

⁷¹Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

⁷²Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

⁷³Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

⁷⁴De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

⁷⁵HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

⁷⁶Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

⁷⁷Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

⁷⁸Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

⁷⁹Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

⁸⁰Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

⁸¹Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

⁸²Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

⁸³Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

⁸⁴Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

⁸⁵De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

⁸⁶Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

⁸⁷De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

⁸⁸Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

⁸⁹HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

⁹⁰Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

⁹¹Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

⁹²Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

⁹³Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

⁹⁴Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

⁹⁵De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

⁹⁶For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

⁹⁷Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

⁹⁸Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

⁹⁹Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

¹⁰⁰Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

¹⁰¹Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

¹⁰²Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

¹⁰³Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

¹⁰⁴Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

¹⁰⁵Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

¹⁰⁶Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

¹⁰⁷Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

¹⁰⁸Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

¹⁰⁹Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

¹¹⁰De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

¹¹¹Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

¹¹²Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

¹¹³Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

¹¹⁴Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

¹¹⁵Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

¹¹⁶Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

¹¹⁷Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

¹¹⁸Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

¹¹⁹For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

¹²⁰Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

¹²¹Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

¹²²Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

¹²³Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

¹²⁴Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

¹²⁵Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

¹²⁶Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

¹²⁷Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

¹²⁸Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

¹²⁹Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

¹³⁰Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

¹³¹Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

¹³²Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

¹³³Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

¹³⁴Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

¹³⁵Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

¹³⁶Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

¹³⁷Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

¹³⁸Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

¹³⁹Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

¹⁴⁰Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

¹⁴¹Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

¹⁴²Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

¹⁴³Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

¹⁴⁴Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

¹⁴⁵Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

¹⁴⁶Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

¹⁴⁷Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

¹⁴⁸Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

¹⁴⁹Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

¹⁵⁰De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

¹⁵¹Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

¹⁵²For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

¹⁵³Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

¹⁵⁴Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

¹⁵⁵Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

¹⁵⁶Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

¹⁵⁷Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

¹⁵⁸Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

¹⁵⁹Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

¹⁶⁰Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

¹⁶¹Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

¹⁶²Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

¹⁶³Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

¹⁶⁴Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

¹⁶⁵Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

¹⁶⁶Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

¹⁶⁷Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

¹⁶⁸Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

¹⁶⁹Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

¹⁷⁰Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

¹⁷¹Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

¹⁷²Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

¹⁷³Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

¹⁷⁴Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

¹⁷⁵Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

¹⁷⁶Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.