Read Det Danske Bibel Ordsprogene 22 Bible Online

Ordsprogene 22 - Det Danske Bibel bible

Ordsprogene 22

¹Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

²Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

³Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

⁴Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

⁵På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

⁶Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

⁷Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

⁸Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

⁹Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

¹⁰Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

¹¹HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

¹²HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

¹³Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

¹⁴Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

¹⁵Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

¹⁶Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

¹⁷Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

¹⁸Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

¹⁹For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

²⁰Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

²¹for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

²²Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

²³thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

²⁴Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

²⁵at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

²⁶Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

²⁷Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

²⁸Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

²⁹Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.