Read Det Danske Bibel Ordsprogene 30 Bible Online

Ordsprogene 30 - Det Danske Bibel bible

Ordsprogene 30

¹Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

²thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

³Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

⁴Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

⁵Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

⁶Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

⁷Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

⁸Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

⁹at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

¹⁰Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

¹¹Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

¹²en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

¹³en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

¹⁴en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

¹⁵Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

¹⁶Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

¹⁷Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

¹⁸Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

¹⁹Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

²⁰Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

²¹Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

²²En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

²³en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

²⁴Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

²⁵Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

²⁶Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

²⁷Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

²⁸Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

²⁹Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

³⁰Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

³¹en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

³²Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

³³Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.