Read Det Danske Bibel Ordsprogene 8 Bible Online

Ordsprogene 8 - Det Danske Bibel bible

Ordsprogene 8

¹Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

²Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

³ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

⁴Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

⁵I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

⁶Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

⁷ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

⁸Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

⁹de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

¹⁰Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

¹¹thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

¹²Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

¹³HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

¹⁴Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

¹⁵Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

¹⁶ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

¹⁷Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

¹⁸Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

¹⁹Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

²⁰Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

²¹for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

²²Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

²³jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

²⁴jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

²⁵førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

²⁶førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

²⁷Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

²⁸Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

²⁹da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

³⁰da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

³¹leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

³²Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

³³Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

³⁴Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

³⁵Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

³⁶men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.