Read Lindberg Bibelen af 1866 Matth?us 13 Bible Online

Matth?us 13 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Matth?us 13

¹Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen;

²og mange skarer samledes hos ham, saa han steg i et skib og satte sig; men hele skaren stod paa bredden;

³og han talede mange ting til dem i lignelser, og sagde: Se, en sædemand gik ud at saae;

⁴og som han saaede, faldt noget ved vejen, og fuglene kom og aad det op;

⁵men noget faldt paa stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det voxede snart op, fordi det ikke havde dyb jord;

⁶men da solen stod op, blev det brændt, og da det ikke havde rod, visnede det.

⁷Men noget faldt blandt torne, og tornene voxede op og kvalte det.

⁸Men noget faldt i god jord og gav frugt; noget 100, andet 60, andet 30 fold.

⁹Den, som har øren at høre med, han høre!

¹⁰Saa traadte disciplene til og sagde til ham: Hvorfor taler du til dem i lignelser?

¹¹Men han svarede dem og sagde: Fordi eder er det givet at kjende himmeriges hemmeligheder; men disse er det ikke givet;

¹²thi den, som har, ham skal gives, og han skal have overflødig; men den, som ikke har, ham skal endog fratages, hvad han har.

¹³Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de, seende, ikke se, og, hørende, ikke høre eller forstaa;

¹⁴og paa dem opfyldes Jesauas spaadom, som siger: Grandt skulle i høre, men ike forstaa, klarlig se, men ikke indse;

¹⁵thi dette folks hjærte er forhærdet; med ørene høre de tungt, og de tillukkede deres øjne, for at de ikke skulle se med øjnene, høre med ørene, forstaa med hjærtet og omvende sig, saa jeg kunde læge dem;

¹⁶men salige ere eders øjne, at de se, og eders øren, at de høre;

¹⁷thi sandelig siger jeg eder, at mange profeter og retfærdige ønskede at se, hvad i se, og saae det ikke, og høre, hvad i høre, og hørte det ikke.

¹⁸Hører i altsaa lignelsen om sædemanden!

¹⁹Naar nogen hører Ordet om riget og forstaar det ikke, kommer den onde og river det bort, som er saaet i hans hjærte; han er, hvad der er saaet ved vejen;

²⁰men det, som er saaet paa stengrund er den, som hører Ordet og strax optager det med glæde;

²¹men han har ikke rod i sig og bliver ved til en tid; men naar der bliver trængsel og forfølgelse for Ordet, forarges han strax.

²²Men det, som er saaet blandt torne, er den, som hører Ordet, og denne verdens bekymring og rigdoms forførelse kvæler Ordet og det bliver uden frugt.

²³Men det, som er saaet i god jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, som virkelig bærer frugt, og en giver 100, en anden 60, en anden 30 fold.

²⁴Han fremsatte dem en anden lignelse og sagde: Himmerige ligner et menneske, som saaede god sæd i sin mark;

²⁵men medens folkene sov, kom hans fjende og saaede hejre blandt hveden og gik bort;

²⁶men da straaet voxede og satte frugt, da kom hejren ogsaa til syne;

²⁷og husbondens tjenere traadte frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god sæd i din mark? hvorfra har den da hejre.

²⁸Men han sagde til dem: Et fjendsk menneske har gjort det. Tjenerne sagde til ham: VIl du da, saa ville vi gaa hen og luge den af.

²⁹Men han sagde: Nej, for at i ikke naar i luge hejren af, skulle rive hveden op med rod tillige med den.

³⁰Lader dem begge voxe sammen til høsten, og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Samler først hejren og binder den i knipper til at brænde den; men fører hveden sammen i min lade.

³¹Han fremsatte dem en anden lignelse og sagde: HImmerige ligner et senepskorn, som et menneske tog og saaede i sin mark;

³²det er vel mindre end al sæd, men naar det voxer til, er det større end alle urter og bliver et træ, saa himlens fugle komme og bo i dets grene.

³³Han fortalte dem en anden lignelse: himmerige ligner en surdejg, som en kvinde tog og nedlagde i tre maader mel, indtil det hele blev syret.

³⁴Alt dette talede Jesus i lignelser til skarerne, og uden lignelse talede han ikke til dem;

³⁵saa at det maatte opfyldes, som er talet af profeten, der siger: Jeg vil aabne min mund i lignelser, jeg vil udsige, hvad der var skjult, fra verden blev grundlagt.

³⁶Derpaa lod Jesus skarerne fare og kom hjem; og hans disciple gik til ham og sagde: Forklar os den lignelse om hejren paa marken.

³⁷Han tog da Ordet og sagde til dem: Den, som saaer den gode sæd, er Menneskens Søn;

³⁸men marken er verden; den gode sæd er rigets børn, men hejren er den ondes børn;

³⁹Fjenden, som saaede den, er djævelen; men høsten er denne verdens ende, og høstfolkene ere englene.

⁴⁰Ligesom altsaa hejren samles og brændes i ild, saaledes skal det ske ved verdens ende;

⁴¹Menneskens Søn vil sende sine engle; og de skal samle af hans rige alle forargelser og dem, som gjøre uret,

⁴²og kaste dem i ildovnen; der skal være graad og tænders gnidsel;

⁴³da skal de retfærdige straale som solen i deres Faders rige. Den, som har øren at høre med, han høre!

⁴⁴Himmerige ligner atter en skat, som var skjult paa en mark, og som et menneske fandt og dulgte, og af glæde over den gik han bort, solgte alt, hvad han havde, og kjøbte denne mark. -

⁴⁵Himmerige ligner atter en kjøbmand, der søgte ægte perler,

⁴⁶som, da han traf en kostbar perle, gik hen, og solgte alt, hvad han havde, og kjøbte den.

⁴⁷Himmerige ligner atter et vod, udlagt i havet, som samler af alle slags,

⁴⁸som de, naar det er fuldt, drage op paa stranden og sidde og sanke de gode sammen i kar, men kaste de raadne udenfor.

⁴⁹Saaledes skal det være ved verdens ende; Englene skal gaa ud og skille de onde ud fra de retfærdige

⁵⁰og kaste dem i ildovnen; der skal være graad og tænders gnidsel! -

⁵¹Jesus siger til dem: Her i forstaaet det altsammen? De sige til ham: Ja, Herre!

⁵²Men han sagde til dem: Derfor er hver boglærd, som en oplært til himmerig, lig en husbonde, som udtager nyt og gammelt af sin skat.

⁵³Da Jesus havde fuldendt disse lignelser, drog han bort derfra,

⁵⁴og da han kom til sin fædrenestad, lærte han dem i deres skole, saa de højlig forundrede sig og sagde: Hvorfra har han denne visdom og de kraftige gjerninger?

⁵⁵er det ikke tømmermandssønnen, og hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob go Joses, Simon og Judas?

⁵⁶og er ikke alle hans søstre hos os? hvorfra har han da alt dette?

⁵⁷og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: En profet er ikke foragtet uden i sin fædrenestad og i sit hjem!

⁵⁸Ikke heller gjorde han der mange kraftige gjerninger for deres vantros skyld.