Read Lindberg Bibelen af 1866 Matth?us 23 Bible Online

Matth?us 23 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Matth?us 23

¹Derpaa talede Jesus til skarerne og sine disciple

²og sagde: Paa Moses stol har de boglærde og farisæerne sat sig;

³alt, hvad de derfor sige, i skal holde, holder og gjører det! men tager ikke efter deres gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.

⁴De binde nemlig tunge byrder, svære at bære, og lægge paa menneskenes skuldre, men selv ville de ikke røre dem med en finger;

⁵men de gjøre alle deres gjerninger for at ansees af menneskene; de gjøre deres tankeremme brede og sømmene paa deres klæder store;

⁶og de holde af de øverste pladser ved maaltiderne og de øverste stole i forsamlingerne,

⁷og hilsenerne paa torvene og at kaldes af menneskene: Rabbi, Rabbi!

⁸Men i skal ikke lade eder kalde Rabbi, thi een er eders leder, Kristus; men i ere alle brødre;

⁹og i maa ikke kalde nogen paa jorden eders fader; thi een er eders Fader, som er i himlen;

¹⁰ikke heller maa i lade eder kalde ledere, thi een er eders leder, Kristus;

¹¹men den, som vil være den største blandt eder, maa blive eders tjener;

¹²men enhver, som ophøjer sig selv, vil blive ydmyget; men enhver, som ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.

¹³Men ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! i opæde enkers huse, og for skins skyld holde i lange bønner; derfor skal i faa en haardere dom! -

¹⁴Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I lukke himmerig for menneskene; selv gaa i nemlig ikke derind, og i tillade ikke dem som ville gaa ind. -

¹⁵Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I drage om til vands og lands for at vinde een tilhænger, og naar han er bleven det, gjøre i dem til et helvedes barn dobbelt saa slet som eder selv. -

¹⁶Ve eder, i blinde vejledere, som sige: Sværger nogen ved templet, det er intet; men den, som sværger ved templets guld, han er bunden.

¹⁷Daarer og blinde! hvad er nemlig størst: Guldet eller templet, som helliger guldet?

¹⁸og: Sværger nogen ved alteret det er intet; men den, som sværger ved gaven paa det, han er bunden.

¹⁹Daarer og blinde! hvad er nemlig størst? Gaven eller alteret, som helliger gaven?

²⁰Den, som altsaa sværger ved alteret, sværger ved det og alt, hvad der er derpaa,

²¹og den, som sværger ved templet, sværger ved det og ved ham, som boer i det;

²²og den, som sværger ved himlen, sværger ved Guds højsæde og ham, som sidder paa det. -

²³Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I give tiende af mynte, dild og kummen, men i forsømme, hvad vigtigere er i loven: Dom, barmhjærtighed og tro. Disse bør man gjøre og ikke forsømme hine.

²⁴Blinde vejledere! som afsi myggen, men nedsvælge kamelen! -

²⁵Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I rense bægere og fade udenpaa, men indeni ere de fulde af rov og uretfærdighed.

²⁶Blinde farisæer! rens først det, som er indeni bøgeret og fadet, for at ogsaa det udvendige paa dem kan blive rent. -

²⁷Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I ligne de kaldede grave, som udenfra se smukke ud, men indeni ere fulde af dødningeben og al urenhed;

²⁸saaledes synes i og vel udvortes retfærdige for menneskene, men indvortes ere i fulde af hykleri og uret. -

²⁹Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I bygge profeternes grave og smykke de retfærdiges gravsteder,

³⁰og sige: Havde vi været i vore fædres dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i profeternes blod!

³¹saa i vidne mod eder selv, at i ere børn af dem, som slog profeterne ihjel;

³²og i skal fylde eders fædres maal.

³³I snoge, øgleyngel, hvordan kan i undgaa dommen til helvede!

³⁴Derfor, se, jeg sender profeter til eder og vise og boglærde; og nogle af dem ville i slaa ihjel og korsfæste, og andre ville i hudslette i eders skoler og forfølge fra stad til stad,

³⁵saa at alt det retfærdige blod maa komme over eder, det, som er udgydt paa jorden fra den retfærdige Abels blod indtil Zakarias søns, blod, som i myrdede mellem templet og alteret.

³⁶Sandelig siger jeg eder: Alt dette skal komme over denne slægt! -

³⁷Jerusalem, Jerusalem! som ihjelslaar profeterne og stener dem, som er sendt til dem! hvorofte vilde jeg forsamle dine børn, ligeosm en høne samler sine kyllinger under vingerne, og i vilde ikke!

³⁸se, eders hus skal lades eder øde!

³⁹thi jeg siger eder: I skal fra nu af ikke se mig, før i sige: Velsignet han, som kommer i Herrens navn!