Read Lindberg Bibelen af 1866 Matth?us 25 Bible Online

Matth?us 25 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Matth?us 25

¹Dernæst maa himmerig lignes ved ti jomfruer, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen;

²de 5 af dem vare kloge, men de 5 daarer.

³Disse daarer toge deres lamper, men de toge ikke olie med sig;

⁴men de kloge toge olie i deres krukker, tilligemed deres lamper.

⁵Men da brudgommen tøvede, nikkede de alle og faldt i søvn;

⁶men ved midnat skete anskrig: Se, brudgommen kommer! gaaer ham imøde!

⁷Da vaagnede alle disse jomfruer og gjorde deres lamper istand;

⁸men daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders olie! thi vore lamper slukkes;

⁹men de kloge svarede og sagde: Ingenlunde, der vil ikke blive nok til os og eder! gaaer hellere til kjøbmændene og kjøber til eder selv.

¹⁰Men da de vare gaaede bort for at kjøbe, kom brudgommen, og de som vare beredte, gik ind med ham til brylluppet og døren blev lukket.

¹¹Endelig kom ogsaa de andre jomfruer og sagde: Herre, Herre, luk os op!

¹²Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder: Jeg kender eder ikke! -

¹³Vaager altsaa, fordi i veed hverken dag eller time, naar Menneskens Søn kommer.

¹⁴Thi ligesom et menneske, der drog udenlands, kaldte sine egne tjenere og overgav dem sit gods,

¹⁵og gav en fem tusinde, en anden to og en anden eet tusinde, enhver efter hans særegne evne, og han drog strax udenlands;

¹⁶men han, som havde faaet de 5 tusinde, gik hen og arbejdede med dem og gjorde andre 5 tusinde;

¹⁷ligesaa og han med de to; ogsaa han tjente andre to;

¹⁸men han, som havde faaet eet tusinde, gik bort og gravede i jorden, og skjulte sin herres penge.

¹⁹Lang tid efter kom disse tjeneres herre og holdt regnskab med dem;

²⁰og han traadte frem, som havde faaet de 5 tusinde, og bragte andre 5 tusinde og sagde: Herre, du overgav mig 5 tusinde; se, jeg har tjent andre 5 tusinde paa dem.

²¹Saa sagde hans herre til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din Herres glæde!

²²Saa traadte ogsaa han frem, som havde faaet de 2 tusinde, og han sagde: Herre, du overgav mig 2 tusinde; se, jeg har tjent andre 2 tusinde paa dem.

²³Han herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din herres glæde!

²⁴Saa kom ogsaa han frem, som havde faaet den ene tusinde og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er et haardt menneske, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;

²⁵og da jeg frygtede, gik jeg hen og skjulte dit tusinde i jorden; se, der har du, hvad dit er!

²⁶Da svarede hans herre ham og sagde: Du onde og dovne tjener; du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

²⁷du burde altsaa anlagt mine penge hos vexelererne, saa naar jeg kom, havde jeg faaet mit igjen med rente.

²⁸Tager derfor det tusinde fra ham, og giver det til ham, som har de 10 tusinde;

²⁹thi hver, som har, ham skal gives, og han skal have til overflod; men fra ham, som intet har, skal man tage, hvad han synes at have;

³⁰og kaster den udygtige tjener ud i det yderste mørke! der skal være graad og tænders gnidsel!

³¹Men naar Menneskens Sønn kommer i sin herlighed og alle de hellige engle med ham, da skal han sidde paa sit æresæde

³²og alle folk samles for ham, og han vil skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller faarene fra bukkene;

³³og han vil stille faarene ved sin højre, men bukkede ved sin venstre side.

³⁴Derpaa vil kongen sige til dem ved hans højre side: Kommer, i min Faders velsignede, og tager det rige i arv, som er beredt eder, fra verden blev grundlagt.

³⁵Jeg var nemlig hungrig, og i gav mig at spise; jeg var tørstig, og i gav mig at drikke; jeg var fremmed, og i tog mig til eder;

³⁶jeg var nøgen, og i klædte mig; jeg var syg, og i saae til mig; jeg var i fængsel, og i kom til mig. -

³⁷Da ville de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gav dig mad, eller tørstig, og gav dig drikke?

³⁸naar saae vi dig fremmed, og tog dig til os? eller nøgen, og klædte dig op?

³⁹naar saae vi dig syg eller i fængsel, og kom til dig?

⁴⁰Og kongen vil svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saavidt i have gjort mod eenn af disse mine mindste brødre, har i gjort imod mig. -

⁴¹Derpaa vil han sige til dem paa den venstre side: Gaaer bort fra mig, i forbandede i den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle!

⁴²Thi jeg var hungrig, og i gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og i gav mig ikke at drikke;

⁴³jeg var fremmed, og i tog mig ikke til eder; jeg var nøgen, og i klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og i saae ikke til mig.

⁴⁴Da ville ogsaa disse svare og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen elle syg eller i fængsel, og tjente dig ikke?

⁴⁵Da vil han svare dem og sige: Sandelig siger jeg eder: Forsaavidt i ikke h ar gjort det mod een af disse mindste, har i ikke heller gjort det mod mig.

⁴⁶Disse skulle gaa hen til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.