Read Lindberg Bibelen af 1866 Matth?us 5 Bible Online

Matth?us 5 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Matth?us 5

¹Da han saae skarerne, steg han op paa bjerget, og da han havde sat sig, gik hans disciple til ham;

²og han oplod sin mund og lærte dem, idet han sagde:

³Salige ere de fattige i aanden! thi himmerige er deres;

⁴salige ere de, som sørge! thi de skulle trøstes;

⁵salige ere de sagtmodige! thi de skulle arve jorden;

⁶salige ere de, som hungre og tørste efter retfærdighed! thi de skulle mættes;

⁷salige ere de barmhjærtige! thi dem skal vederfares barmhjærtighed;

⁸salige ere de rene af hjærtet! thi de skulle se Gud;

⁹salige ere de fredsommelige! thi de skulle kaldes Guds børn;

¹⁰salige ere de, som forfølges for retfærdigheds skyld! thi himmerige er deres;

¹¹salige ere i, naar man spotter og forfølger eder og med løgn siger alt ondt om eder for min skyld!

¹²glæder og fryder eder! thi eders løn skal være stor i himlene; thi saaledes har de forfulgt profeterne før eder.

¹³I ere jordens salt; men naar saltet mister sin smag, hvormed skal der da saltes; det duer til intet uden at kastes ud og nedtrædes af menneskene.

¹⁴I er verdens lys; Stad, som ligger paa et bjerg, kan ikke skjules.

¹⁵Ikke heller tænder man lys og sætter det under skjæppen, men paa lysestagen, saa det skinner for dem alle i huset.

¹⁶Lader saaledes eders lys skinne for menneskene, at de se eders gode gjerninger og prise eders Fader, som er i himlene.

¹⁷I maa ikke tro, at jeg er kommen for at opløse loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde;

¹⁸thi sandelig siger jeg eder: Indtil himlen og jorden forgaa, skal ikke et "i" eller en tøddel forgaa af loven, indtil det skeer altsammen.

¹⁹Den altsaa, som løser eet af disse mindste bud og lærer menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i himmerige; men den, som holder og lærer dem, han skal kaldes stor i himmerige;

²⁰thi jeg siger eder, at hvis eders retfærdighed ikke overgaaer de boglærdes og farisæernes, da kommer i ingenlunde ind i himmerige.

²¹I have hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke myrde! men den, som myrder, skal være skyldig for dommen;

²²men jeg siger eder, at enhver, som er vred paa sin broder uden grund, skal være skyldig for dommen; men hver, som siger "klods!" til sin broder, skal være skyldig for raadet; men hver, som siger "daare!" skal være skyldig til helvedes ild.

²³Naar du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer ihu, at din broder har noget imod dig,

²⁴lad din gave da blive der ved alteret, gaa først bort, forlig dig med din broder, og kom saa og offer din gave.

²⁵Vær snart velvillig, mod din modstander, medens du er med ham paa vejen, at modstanderen ikke skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til fogeden, og du kastes i fængsel;

²⁶sandelig siger jeg dig, du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste skilling!

²⁷I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bryde ægtepagten;

²⁸men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en kvinde, saa han begjærer hende, har allerede bolet med hende i sit hjærte.

²⁹Men dersom dit højre øje forarger dig, saa riv det ud og kast det fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede;

³⁰og hvis din højre haand forarger dig, saa hug den af, og kast den fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede. -

³¹Der er sagt, at hver, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende skilsmissebrev;

³²men jeg siger eder, at hver, som skiller sig fra sin hustru uden for hors sag, gjør, at hun bedriver hor, og hver, som ægter en fraskilt, bedriver hor.

³³I har endvidere hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke sværge falsk, men du skal holde Herren dine eder;

³⁴men jeg siger eder, at i slet ikke skulle sværge, hverken ved himlen, thi den er Guds højsæde;

³⁵ej heller ved jorden, thi den hans fødders fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi den er den store konges stad;

³⁶du maa ej heller sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet haar hvidt eller sort;

³⁷men eders tale være ja, ja, nej, nej; men hvad der gaaer over det, er af den onde.

³⁸I have hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand;

³⁹men jeg siger eder, at i skulle ikke gjøre fornærmeren modstand; men hvis nogen slaaer dig paa din højre kind, vend ogsaa den anden til ham;

⁴⁰og dersom nogen vil trættes med dig og tage din skjorte, lad ham tage kjolen med;

⁴¹og nøder nogen dig til at gaa een miil, gaa to med ham.

⁴²Giv den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil laane af dig.

⁴³I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende;

⁴⁴men jeg siger eder: Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbande eder, gjører vel mod dem, som hade eder, beder for dem, som haane og forfølge eder;

⁴⁵for at i kan blive børn af eders Fader, som er i himlene; thi han lader sin sol gaa op for onde og gode og lader regne over retfærdige og uretfærdige.

⁴⁶Dersom i nemlig elske dem, som elske eder, hvad løn har i da? gjøre ikke og toldere det samme?

⁴⁷og naar i alene hilse eders venner, hvad stort gjøre i da? gjøre ikke og toldere saaledes?

⁴⁸Værer i altsaa fuldkomne, ligesom eders Fader i himlene er fuldkommen.