Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 10 Bible Online

Markus 10 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 10

¹Han stod op derfra og kom til Judæas grændser gjennem landet hinsides Jordan, og skarer drog atter til ham, og, som han plejede, lærte han dem atter.

²Saa traadte farisæerne frem og spurgte ham, om det var en mand tilladt at skille sig ved sin hustru? da de vilde friste ham.

³Men han svarede og sagde til dem: Hvad har Mose befalet eder?

⁴Men de sagde: Mose tillod at skrive skilsmissebrev og skille sig fra hende.

⁵Saa svarede Jesus og sagde til dem: For eders haarde hjærters skyld skrev han eder dette bud;

⁶men fra skabningens begyndelse skabte Gud dem mand og kvinde, og sagde:

⁷Derfor skal manden forlade sin fader og moder og slutte sig fast til sin hustru,

⁸saa de to skal blive eet kjød, saa at de ikke mere ere to, men eet kjød;

⁹hvad Gud altsaa har tilsammenføjet, maa et menneske ikke adskille. -

¹⁰Hans disciple spurgte ham atter hjemme om det samme,

¹¹og han sagde til dem: Hver, som skiller sig fra sin hustru og tager en anden til ægte, bedriver hor med hende;

¹²og naar en kvinde skiller sig ved sin mand og ægter en anden, bedriver hun hor.

¹³De førte smaabørn til ham, for at han skulde røre ved dem; men disciplene truede dem, som bare dem frem;

¹⁴men da Jesus saae det, blev h an vred og sagde til dem: Lader de smaa børn komme til mig og hindrer dem ikke; thi for saadanne er Guds rige;

¹⁵sandelig siger jed eder: Hver som ikke vil tage mod Guds rige som et lille barn, han kommer slet ikke derind;

¹⁶og han tog dem i favn, lagde hænderne paa dem og velsignede dem.

¹⁷Da han var gaaet ud paa vejen, løb en til ham, faldt paa knæ for ham og spurgte ham: Gode lærer! hvad skal jeg gjøre, for at jeg kan arve evigt liv!

¹⁸Men Jesus sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god; der er ingen god uden een, nemlig Gud.

¹⁹Budene kjender du; du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke myrde! du maa ikke stjæle! du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd! du maa ikke bedrage! ær din fader og moder!

²⁰Men han svarede og sagde til ham: Lærer! alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom.

²¹Da saae Jesus paa ham, elskede ham og sagde til ham: Eet fattes dig: Gaa bort, sælg, hvad du har og giv de fattige det! saa skal du have en skat i himlen, og kom saa, tag korset og følg mig!

²²men han blev ilde tilmode over dette Ord og gik bedrøvet bort; thi han havde mange ejendomme.

²³Da saae Jesus omkring og sagde til sine disciple: Hvor vanskelig vil de, som har penge, komme i Guds rige!

²⁴Men disciplene forfærdedes over hans Ord. Jesus tog atter Ordet og sagde til dem: Børn, hvor vanskeligt er det, at de, som stole paa penge, komme i Guds rige!

²⁵thi det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.

²⁶Da bleve de meget mre forfærdede og sagde til hverandre: Hvem kan saa blive frelst!

²⁷Men Jesus saae paa dem og sagde: For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alt er muligt for Gud. -

²⁸Men Peder begyndte at sige til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig!

²⁹og Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg eder: Der er ingen, som forlader hus, eller brødre eller søstre, eller fader eller moder, eller hustru eller børn, eller marker for min og evangeliets skyld,

³⁰uden han skal faa hundrede fold nu i denne tid: Huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.

³¹Men mange, som ere de første, skulle blive de sidste, og de sidste de første.

³²De var saa paa vejen og drog op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de, som fulgte ham, vare forfærdede og frygtede. Da tog han atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der vilde møde ham:

³³Se, vi gaa op til Jerusalem, og Menneskens Søn vil blive overgivet til ypperstepræsterne og de boglærde, og de vil fordømme ham til døden og overgive ham til hedningerne;

³⁴og de vil spotte ham og hudslette ham, og spytte paa ham og slaa ham ihjel; og paa den tredje dag vil han staa op.

³⁵Saa gik Jakob og Johannes, Zebedæos' sønner til ham og sagde: Lærer! vi ville, at du vilde tilstaa os, hvad vi ville bede om;

³⁶men han sagde til dem: Hvad vil i at jeg skal gjøre for eder?

³⁷Saa sagde de til ham: Giv os, at vi i din herlighed maa sidde, den ene ved din højre og den anden ved din venstre side.

³⁸Men Jesus sagde til dem: I veed ikke, hvad i bede om; kan i drikke det bæger, jeg drikker, og døbes med den daab, jeg døbes med?

³⁹Men de sagde til ham; Det kan vi. Men Jesus sagde til dem: Det bæger, jeg drikker, skal i vel drikke, og døbes med den daab, jeg døbes med;

⁴⁰men sidde ved min højre eller venstre side, hører ikke mig til at give uden dem, det er beredt.

⁴¹Da de ti hørte det, bleve de stødte paa Jakob og Johannes;

⁴²men Jesus kaldte dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, som synes at herske over folkene, øve herredømme over dem, og de store have magt over dem;

⁴³men saaledes skal det ikke være blandt eder; men den, som vil blive stor blandt eder, han maa være eders tjener;

⁴⁴og den, som vil blive den første blandt eder, maa være alles træl.

⁴⁵Menneskens Søn er nemlig ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sin sjæl til løsepenge for mange.

⁴⁶Saa kom de til Jeriko; og da han gik fra Jeriko, baade med sine disciple og en god del folk, sad Timæos' søn, den blinde Bartimæos, ved vejen og tiggede;

⁴⁷og da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, begyndte han at raabe og sige: Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!

⁴⁸og mange truede ham, at han skulde tie, men han raabte meget mere: O, Davids Søn, forbarm dig over mig!

⁴⁹Da stod Jesus stille og sagde, at man skulde kalde ham: Saa kaldte de den blinde og sagde til ham: Fat mod, staa op, han kalder ad dig;

⁵⁰men han kastede sin kjortel, stod op og kom til Jesus;

⁵¹og Jesus tog Ordet og sagde til ham: Hvad vil du, jeg skal gøre for dig? Men den blinde sagde til ham: Rabbuni! at jeg maa blive seende!

⁵²Men Jesus sagde til ham: Gaa! din tro har frelst dig! og strax blev han seende og fulgte Jesus paa vejen.