Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 11 Bible Online

Markus 11 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 11

¹Da de nærmede sig Jerusalem ved Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple,

²og siger til dem: Gaaer til den by, som ligger ligefor eder, og strax naar i komme ind i den, vil i finde et bundet føl, som intet menneske har redet paa, løser det, og fører det hid;

³og hvis nogen skulde sige til eder: Hvorfor gjør i det? da skal i sige, at Herren behøver det, og strax vil han sende det herhen.

⁴Saa gik de og fandt føllet bundet ved døren udenfor ved vejskellet, og de løste det;

⁵men nogle af dem, der stod der, sagde til dem: Hvad gjør i, at i løse føllet?

⁶men de sagde til dem, som Jesus havde befalet dem, og de lod dem gaa;

⁷og de førte føllet til Jesus, lagde deres klæder paa det, og han satte sig paa det;

⁸men mange bredte deres klæder paa vejen, andre huggede grene af træerne og bredte dem paa vejen,

⁹og de, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet han, som kommer i Herrens navn!

¹⁰Velsignet vor Fader Davids rige, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!

¹¹Jesus gik ind i Jerusalem i templet, og da han havde beseet alt og det allerede var blevet aftenstid, gik han med de tolv ud til Betania.

¹²Da de næste dag gik fra Betania, hungrede han;

¹³og da han langt borte saae et figentræ, som havde blade, kom han, om han kunde finde noget paa det; og da han kom til det, fandt han intet uden blade; det var nemlig ikke figentid.

¹⁴Saa tog Jesus Ordet og sagde til det: Ingen spise nogensinde frugt af dig! og hans disciple hørte derpaa. -

¹⁵De kom da til Jerusalem; og da Jesus var gaaet ind i templet, begyndte han at drive dem ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;

¹⁶og han tillod ikke, at nogen bar et kar gjennem templet.

¹⁷Saa lærte han, og sagde til dem: Er der ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslag, men i har gjort det til en røverkule!

¹⁸og de boglærde og ypperstepræsterne hørte det, og de søgte, hvordan de kunde faa ham af dage; de var nemlig bange for ham, fordi hele folket beundrede hans lærdom. -

¹⁹Da det blev aften, gik han udenfor staden,

²⁰og da de om morgenen gik forbi, saa de figentræet visnet fra roden;

²¹og det faldt Peder i tanker, og han sagde til ham: Rabbi! se figentræet, du forbandede, er visnet!

²²og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Hav tro til Gud!

²³thi sandelig siger jeg eder, at den, som vilde sige til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet, og ikke vilde tvivle i sit hjærte, men tro, at hvad han taler, det skeer: ham skal det ske, som han taler;

²⁴derfor siger jeg eder: Alt, hvad i begjærer i bønnen, troer at i skal faae det og det skal times eder;

²⁵og naar i staa og bede, da forlader, om i har noget mod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i himlene, kan forlade eder eders overtrædelser.

²⁶Men dersom i ikke forlade, vil ikke heller eders Fader, som er i himlene, forlade eders overtrædelser.

²⁷De kom atter til Jerusalem, og da han gik om i templet, kom ypperstepræsterne og de boglærde og ældste til ham,

²⁸og sagde til ham: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt, at du kan gjøre dette?

²⁹Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting, og naar i svare mig, vil jeg sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.

³⁰Johannes' daab, var den fra himlen, eller fra mennesker? Svarer mig!

³¹Men de betænkte hos sig selv og sagde: Sige vi, den var fra himlen, vil han sige: Hvorfor troede i ham da ikke?

³²men sige vi, den var fra mennesker, da frygtede de for folket; thi alle holdt Johannes for, at han virkelig var en profet.

³³Saa svarede de og sagde til Jesus: Vi veed det ikke; og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad magt jeg gjør dette.