Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 13 Bible Online

Markus 13 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 13

¹Da han gik ud af templet, sagde en af hans disciple til ham: se hvilke sten og hvilke bygninger!

²Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store bygninger? der skal ikke levnes sten paa sten, som ikke skal nedbrydes!

³Da han sad paa Oliebjerget ligeoverfor templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

⁴Siig os, naar dette skal ske, og hvad er varslet, naar alt dette skal opfyldes?

⁵Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ingen fører eder vild;

⁶thi mange ville komme i mit navn og sige: Det er mig! og de ville føre mange vild.

⁷Men naar i høre krige og rygte om krige, da forvirres ikke; thi dette maa ske, men enden er ikke endda;

⁸thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være jordskjælv paa steder, og der skal være hunger og oprør.

⁹Dette er veernes begyndelse. Men tager i vare paa eder selv; thi de vil overgive eder til raadet, i skulle hudslettes i skoler og stilles for fyrster og konger for miin skyld, dem til et vidnesbyrd;

¹⁰og evangeliet maa først prædikes for alle folk;

¹¹men naar de føre eder bort og overgiver eder, da skal i ikke forud bekymre eder om, hvad i skulle tale; ikke heller skulle i tænke paa det; men hvad der gives eder i samme stund, det skal i tale; thi det er ikke eder, som tale, men den Helligaand.

¹²Men broder vil overgive broder til døden, og fader barn; børn ville sætte sig op mod forældre og slaa dem ihjel;

¹³og i ville blive hadede af alle for mit navn; men den, som holder ud til enden, han skal blive frelst.

¹⁴Men naar i se fordærvelsens vederstyggelighed, som der er talet om af profeten Daniel, staa, hvor han ikke maa, - den, som læser det, lægge det paa sinde - da fly de, som ere i Judæa, til bjergene;

¹⁵men den, som er paa taget, stige ikke ned i huset eller gaa ind i det for at tage noget af sit hus;

¹⁶og den, som er paa marken, vende ikke tilbage for at tage sit klædebon.

¹⁷Men ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i disse dage!

¹⁸Men beder, at eders flugt ikke maa ske om vinteren;

¹⁹thi disse dage skal være en trængsel, hvis mage ikke har været fra skabelsens begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive;

²⁰og hvis Herren ikke forkortede de dage, da blev ingen dødelig frelst, men for de udvalgtes skyld, som han udvalgte, har han forkortet de dage.

²¹Og naar da nogen siger til eder: Se, her er Kristus! eller se her! troer det ikke;

²²thi der vil opstaa falske krister og falske profeter, og de ville gjøre tegn og underværker til om muligt at føre selv de udvalgte vild;

²³men seer eder for! se, jeg har sagt eder alt forud.

²⁴Men i disse dage efter denne trængsel skal solen formørkes og maanen ikke give sit skin,

²⁵og himlens stjerner skal falde ned og kræfterne, som ere i himlene, bølges;

²⁶og da skal de se Menneskens Søn komme i skyerne med megen kraft og herlighed;

²⁷og da vil han sende sine engle og samle sine udvalgte fra de fire vinde, fra jordens ende til himlens ende.

²⁸Men lærer en lignelse af figentræet: Naar dets gren bliver myg og bladene skyde, saa vide i, at sommeren er nær,

²⁹saaledes ogsaa i, naar i se dette ske, saa maa i vide, at han er nær for døren;

³⁰sandelig siger jeg eder, at samme slægt slet ikke skal forgaa, førend alt dette skeer;

³¹Himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa;

³²men om denne dag og denne time veed ingen, hverken englene, som ere i himlen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen. -

³³Seer eder for, vaager og beder, thi i veed ikke, naar tiden er.

³⁴Ligesom et menneske, der rejste udenlands, forlod sit hus og gav sine tjenere magten og hver sin gjerning, og bød dørvogteren, at han skulde vaage;

³⁵vaager i da, thi i veed ikke, naar husets Herre kommer, ved aften eller midnat, eller hanegal, eller om morgenen;

³⁶at han ikke naar han kommer pludselig, skal træffe eder sovende.

³⁷Men hvad jeg siger til eder, siger jeg til alle: Vaager!