Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 3 Bible Online

Markus 3 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 3

¹Han gik atter ind i skolen, og der var et menneske med en vissen haand,

²og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa hviledagen, for at de kunde anklage ham.

³Og han sagde til det menneske, som havde den visne haand: Staa op her i midten!

⁴og til dem sagde han: Er det tilladt at gjøre godt om hviledagen, eller at gjøre ondt? at frelse sjæl, eller at slaa ihjel? men de tav.

⁵Han saae strængt om paa dem, bedrøvet over deres hjærters forhærdelse, og sagde til dette menneske: Ræk din haand ud! og han rakte den ud, og hans haand blev frisk igjen som den anden.

⁶Saa gik farisæerne ud og holdt strax raad med herodianerne mod ham, hvorledes de kunde ombringe ham.

⁷Jesus gik afsides med sine disciple til søen, og en stor mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,

⁸fra Jerusalem, Idumæa og hinsides Jordan; og fra Tyros og Sidons egne kom en stor mængde til ham, da de hørte, hvor store ting han gjorde;

⁹og han sagde til sine disciple, at en baad skulde være rede til ham, for skarens skyld, at de ikke skulde trænge ham;

¹⁰thi han helbredte mange, saa at saa mange, som havde plager, styrtede ind paa ham for at være ved ham;

¹¹og naar de urene aander saae ham, faldt de ned for ham, raabte og sagde: Du er Guds Søn!

¹²og han truede dem meget, for at de ikke skulde aabenbare ham.

¹³Saa steg han op paa bjerget og kaldte, hvem han vilde; og de gik hen til ham;

¹⁴og han beskikkede tolv, for at de skulde være med ham, og for at han kunde udsende dem til at prædike

¹⁵og have magt til at læge de syge og uddrive dæmner;

¹⁶og han gav Simon navnet Peder,

¹⁷og Jakob Zebedæos' søn og Jakobs broder Johannes, og dem gav han navnene Boanerges, det er tordensønner,

¹⁸Andreas og Filippos, Bartolomæos og Mattæos, Tomas og Jakob Alfæos' søn, Taddæos og kananiten Simon,

¹⁹og Judas Iskariot, ham, som og forraadte ham.

²⁰Da de kom hjem, samledes en skare atter, saa de kunde ikke engang faa mad.

²¹Da hans nærmeste hørte det, drog de ud for at faa fat paa ham, thi de sagde: Han er fra sig selv.

²²Men de boglærde, som vare komne fra Jerusalem sagde: Han har belzebul, og ved dæmnernes formand uddriver han dæmner.

²³Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i lignelser: Hvorledes kan satan drive satan ud?

²⁴Naar et rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme rige ikke bestaa;

²⁵og naar et hus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme hus ikke bestaa,

²⁶og dersom satan har sat sig op mod sig selv og er i splid med sig selv, saa kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.

²⁷Ingen kan gaa ind i den stærkes hus og røve hans gods, uden han først binder den stærke; saa kan han plyndre hans hus;

²⁸sandelig siger jeg eder, alle synder kan forlades menneskens børn, endog bespottelser, hvor højlig de maatte bespotte;

²⁹men de, som taler bespottelig mod den Helligaand, har ingen forladelse evindelig, men han er skyldig til evig dom.

³⁰De havde namlig sagt: Han har en uren aand.

³¹Hans brødre og moder kom altsaa og stode udenfor, og de sendte bud til ham for at kalde paa ham;

³²og skaren sad omkring ham; men de sagde til ham: Se, din moder, dine brødre og dine søstre spørge efter dig udenfor.

³³Han svarede dem og sagde: Hvem er min moder eller min brødre?

³⁴og han saae trindt omkring paa dem, som sad om ham, og sagde: Se min moder og mine brødre!

³⁵Den, som nemlig gjør Guds villie, han er min broder og søster og moder.